Hvor finder man information om arrangementer?
Alle arrangementer lægges op på vores hjemmeside www.raevenskibby.dk og arrangementerne tilmeldes via "Medlemsservice" på siden. Derudover, har vi vores Facebook gruppe Ræven Skibby Trop og flok. Det er her der vil blive skrevet ud, hvis der er ændringer eller informationer til dagens program, blive lagt billeder op fra ture og lignende. Du skal anmode om medlemsskab til gruppen og du SKAL skrive svar til alle spørgsmål du stilles ved anmodningen.
Skal der betales for ture og arrangementer?
Til nogle af vores ture og arrangementer kan der være entré vi skal betale eller leje af udstyr ligesom vi skal have noget at spise på turen. Mod et mindre tur-gebyr, kan vi deltage i flere af de fede aktiviteter som både er sjove og som udvikler os som mennesker og spejdere.
Gruppeture
Ræven Skibby har 2 årlige gruppeture. Sensommer tur i september og Polartur i slutningen af januar. Sensommerturen foregår udelukkende udendørs og hvor vi sover i telte og vores Polartur foregår i en hytte indendørs, hvor de mindste spejdere sover indenfor.
Pakkeliste
Dette er en bruttoliste over, hvad der er en god idé at pakke i en rygsæk til en spejderlejr. Hvor meget tøj og hvilket grej du skal have med, varierer selvfølgelig i forhold til årstiden og turens varighed.
Rygsæk, hvor alt nedenstående grej kan kommes i eller hænges på. Spejderen skal selv kunne bære rygsækken.
TØJ
• Uniform
• Tørklæde
• Vandresandaler
• Gode støvler
• Indesko til hyttebrug
• Strømper
• Varme sokker
• Undertøj
• Langt undertøj
• Badetøj
• T-shirts
• Varme trøjer
• Fleece- eller uldtrøje
• Shorts
• Lange bukser
• Regntøj
• Vanter, hue og halstørklæde (psst., et lille tip: Der er stort varmetab gennem hovedet når man sover ude, så en hue til en dansk sommernat anbefales, også selvom det virker lidt fjollet.)
GREJ
• Sovepose
• Liggeunderlag
• Lagenpose
• Spejderdolk
• Håndklæde
• Toiletgrej (så lidt som muligt) inkl. solcreme
• Spisegrej (bestik, tallerken og kop)
• Viskestykke
• Sangbog
• Skrivegrej og papir
• Kompas
• Pandelygte/lommelygte
• Vandflaske
• Kasket/ bøllehat